top of page

PERLELÅSE

Perlelåse fra Per Borup Design har deres eget unikke låsesystem udviklet i 80’erne. Låsesystemet gør det nemt at skifte mellem låse og kæder, og laver en meget smuk lukning på din kæde. 

Når din kæde skal lukkes, sætter du duppen ind i låsen til den klikker og så sidder den fast. Når kæden skal åbnes igen, kan du med neglen på trykkeren nemt få den åbnet igen. Den skal blot trykkes lidt væk fra kæden og den kan hives ud igen. 

På siden her finder du et lille udvalg af alle vores perlelåse. Hvis du vil se dem alle, kan du bruge linket her.

Vores udvalg af låse spænder vidt. Der er de fine små kugler, hjerter og den lille rørlås som er perfekte til hverdag og de lidt større der er gode til de finere anledninger. 

Der er låse med former født af en stor kreativitet og fantasi, og dem som forestiller et særligt motiv.

De fleste låse er designet af Per Borup, Kell Borup og Karin Borup. De havde hver deres måde at komme frem til et design på. Per Borup startede ofte sin designproces ved at tegne, og på de gamle papirer kan der være mange små tegninger hvor man kan se hvordan designet udviklede sig. Kell og Karin Borup startede ofte med en klump voks hvor der blev skåret af og lagt på indtil den endelig lås viste sig. 

Vi tilbyder perlekæder til vores unikke låsesystem i mange længder, så det er nemt at finde den helt rigtige til din halsudskæring. De kan nemt kombineres med hinanden. F.eks. med en perlekæde på 42 cm, en på 50 cm og 2 perlelåse så det bliver til én lang kæde. Men hvis du i forvejen har en kæde du er glad for kan der blive sat Per Borup Designs dupper på, så den kan bruges med vores låsesystem.

De fleste guldsmede kan hjælpe med omtrækning af dine perlekæder, men skal der monteres P.Bo dupper på, må vi henvise til en af vores forhandlere her.

bottom of page