top of page

UNIKA

Unika smykkerne har længe været en del af Per Borup Designs univers. De små unikke kunstværker kan man kun være fascineret af, og de er kendetegnet ved det tunge guld, smukke sten, store diamanter, skønne perler og mystiske opaler. I vores unika kollektion findes de fleste smykker kun i ét enkelt eksemplar mens andre er nummererede i op til fem eksemplarer. 

Vi har ikke nogle produkter at vise her lige nu.

Opalsmykkerne er en stor del af vores samling, og de er alle helt unikke. Per Borup står bag designet på dem alle og han startede altid med at finde den helt rigtige opal, hvorefter han lod sig inspirere af de mystiske sten. Han formede guldet omkring de smukke sten og fremtryllede de fantastiske smykkekunstværker, som vi i dag har i vores samling.

I de fleste af vores opalsmykker er der brugt Boulder opaler fra Australien der er kendetegnet ved sine farvespil i blå, grønne, røde og gule nuancer. Drejes stenen rundt får man et helt andet mønster frem, og man har overværet et trylleri.

De smukke flerrækkede perlelåse er alle helt unikke og har et royalt og yderst elegant udtryk. Her er det guldet der sammen med diamanter og ædelstene er perlernes omdrejningspunkt. Perlelåsene er her vist med hvide perler, men vores smarte låsesystem gør at alle kæder kan påsættes. Smukke grå tahitiperler eller farvede stenkæder er også oplagte muligheder.

På denne måde vil man kunne forandre smykkets udtryk. Kun fantasien sætter grænser.

bottom of page